|
100% Konceptet – med certificeringsgaranti
I 2001 introducerede MicroWorld-NetCom 100% Konceptet på tekniske Microsoft kurser og siden har vi været mar-kedsledende indenfor blended learning uddannelse. Med 100% Konceptet kommer du både lettere og mere menneskeligt til en bestået Microsoft certificering – med garanti!
100% Konceptkurserne inkluderer kursusdage (intervalbaserede) Microsofts officielle MOC kursusmateriale, Microsoft Press Training Kit samt via kursistportalen adgang til et eller flere af følgende hjælpeværktøjer:
- Microsoft e-learning
- MeasureUp eksamenssimulering
- End-of-Chapter test
- 24/7 chat med instruktør (på engelsk)
Kursusforløbet
Step 1 Kurset starter med et intromøde, hvor 100% Konceptet gennemgås. Her præsenteres du for de forskellige læringsværktøjer som er indeholdt i dit kursus, og du får udleveret kursusmateriale.
Step 2 Din studieplan giver dig anvisninger på pensum og praktiske opgaver, som skal laves i perioden frem til kursusdagene. Du kan i hele perioden få kontakt med en instruktør, hvis der er områder, som skaber problemer.
Step 3
Efter hvert kapitel i kursusmaterialet tester du dig selv med end-of-chapter testene. Instruktøren modtager automatisk dine testresultater og optimerer den efterfølgende undervisning med fokus på de ”svære” områder.
Step 4 På kursusdagene er undervisningen intensiv med fokus på de svære problemstillinger. Da alle kursister er grundigt forberedte til de enkelte kursusdage, er det faglige niveau meget højt samt dialog- og øvelsesbaseret.
Step 5 Den sidste kursusdag er afsat til eksamensforberedelse som foregår fra 9.00 – 12.00. Eksamensforberedelsen giver dig mulighed for at stille de sidste spørgsmål til din underviser, som også vil give generelle tips til den konkrete eksamen. Herefter er der frokost og kl. 13.00 går alle kursister til eksamen.
Certificeringsgaranti
Vi slipper dig ikke før du har bestået din eksamen – men det er selvfølgelig en forudsætning for garantien at du møder forberedt til kursusdagene og har taget end-of-chapter testene, så instruktøren kender dit niveau. Skulle du være så uheldig ikke at bestå i første eksamensforsøg, udarbejder du en actionplan sammen med din instruktør. Efter andet eksamensforsøg tilbyder vi dig et nyt kursusforløb. |