Disse salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle ordrer afgivet via Microworld ApS med mindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale. Købers angivelser af særlige vilkår i e-mails, almindelige breve, ordre m.v. anses ikke som en fravigelse af nedenstående salgs- og leveringsbetingelser med mindre Microworld skriftligt har accepteret disse. Microworld forbeholder sig retten til, uden forudgående meddelelse til kunden, at foretage ændringer og tilføjelser til de nedenfor anførte salgs- og leveringsbetingelser.
Salgs- og leveringsbetingelser for Microworld Books – henvises til vor hjemmeside – www.mwbooks.dk.
1. ORDRE/ KURSUSBEKRÆFTELSE
Aftale mellem køber og Microworld anses for indgået, når Microworld har fremsendt ordre- eller kursusbekræftelse.
Købers eventuelle indsigelser mod bekræftelsens indhold skal foreligge skriftligt og være Microworld i hænde senest 5 hverdage efter bekræftelsens dato.
2. PRIS OG BETALINGBETINGELSER
Tilbud er bindende for Microworld i 14 dage fra tilbuddets dato medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilbuddet.
Faktura afsendes ved ordremodtagelse. Kurser skal være betalt senest 14 dage før første kursusdag*. Ved forsinket betaling af fakturaer påløber der et rykkergebyr på kr. 100,- per rykker. Der påløber desuden morarenter af fakturabeløbet med 1/6 af den til enhver tid gældende diskonto pr. påbegyndt måned, dog med min. 1,75 % pr. påbegyndt måned gældende fra forfaldsdato.
3. AFBESTILLING AF KURSER
Afbestilling af kurser skal ske skriftligt med angivelse af fakturanummer. Ved afbestilling senere end 2 uger før første kursusdag betales hele kursusprisen. Ved kurser som indeholder introdage gælder introdagen, som første kursusdag. Såfremt køber bliver forhindret, er køber naturligvis altid velkommen til at sende en anden deltager fra virksomheden.
Hvis købet inkluderer et tillægsprodukt, for eksempel et stk. hardware eller en adgangsbillet til en event, og Microworld har haft en udgift der ikke kan refunderes efter aftalens indgåelse, vil køber efter ovenstående betingelser blive modregnet den udgift Microworld har haft.
4. FLYTNING AF KURSER
Såfremt køber ønsker at flytte sin kursusdeltagelse kan dette ske frem til 2 uger før første kursusdag, ved kurser som indeholder introdage gælder introdagen, som første kursusdag.
Såfremt kursusdeltagelse udskydes på købers foranledning gælder dog betalingsbetingelserne som aftalt for det oprindeligt aftalte kursusforløb. Såfremt køber ønsker at flytte sin deltagelse senere end 2 uger før første kursusdag* har Microworld retten til at betragte dette som en afbestilling (se pkt. 3).
5. KAMPAGNER/GENNEMFØRELSE AF KURSER
Der ydes ikke godtgørelse på kampagnepriser, hvis køber afbryder kursusforløbet. Microworld forbeholder sig retten til at kontakte eksisterende kunder via e-mail med kampagnetilbud. Dette skal aktivt fravælges.
6. OVERTEGNING/AFLYSNING
Ved for få tilmeldinger forbeholder Microworld sig ret til at udskyde eller aflyse kurset.
Hvis et kursus eller en enkel kursusdag aflyses, fordi instruktøren er syg, og fordi en egnet substitut ikke kan organiseres, fraskriver Microworld sig et eventuelt erstatningskrav fra køber.
7. CERTIFICERINGSGARANTI
For de kursusforløb, som indeholder en certificeringsgaranti (typisk 100% Koncept kurser og andre Blended Learning kurser) forudsætter certificeringsgarantien følgende forhold:
Kursisten skal deltage på samtlige klassebaserede kursusdage.
Kursisten skal have taget de indlagte chapter review test, som tages i Etrainer samt test-eksamener jf. studieplanen.
Kursisten skal til eksamen senest 2 uger efter sidste kursusdag.
2. eksamensforsøg skal gennemføres senest 14 kalenderdage efter 1. eksamensforsøg.
Fremmøde til eksamen er et krav for at kunne bibeholde certificeringsgaranti.
Hvis yderligere eksamensforsøg bliver nødvendigt skal der laves aftale med kursusadministrationsafdelingen om det fortsatte forløb.
8. AFBESTILLING/FLYTNING AF EKSAMEN
Afbestilling/flytning af eksamenstest skal finde sted senest 24 timer før testtidspunkt. Dette skyldes regelsætter fra testudbyder, der ikke tillader en annullering/tidsforskydning af en bestilt test de sidste 24 timer før testtidspunktet.
Udeblivelse fra en test faktureres på lige fod med en afholdt test. Dette er ligeledes glædende for kursister på et 100 % koncept hold.
En eksamenvoucher er maksimal aktiv 1 år fra aktiveringstidspunkt.
9. FORCE MAJEURE
Ingen af parterne er berettiget til erstatning eller til at ophæve aftalen i tilfælde af manglende opfyldelse, såfremt dette skyldes force majeure. Force majeure foreligger, såfremt en part eller dennes underleverandør forhindres i at opfylde denne aftale eller hertil knyttede aftaler som følge af krig, borgerkrig, oprør, offentlige restriktioner, import eller eksportforbud, naturkatastrofer, herunder men ikke begrænset til jordskælv, stormflod, omfattende oversvømmelse, skypumpe, kraftig snestorm samt udbredt arbejdskonflikt, brand eller lignende, som ikke burde eller kunne være forudset af parterne på tidspunktet for indgåelse af denne aftale eller hertil knyttede aftaler.
10. SPECIFIKATIONER
Sælger forbeholder sig ret til når som helst at foretage ændringer i udformningen af og specifikationer til de solgte produkter, forudsat at de pågældende ændringer ikke i væsentlig grad forringer købers muligheder for at anvende det købte produkt.
11. LOVVALG OG VÆRNETING
Enhver uenighed eller tvist mellem parterne om forståelsen og rækkevidden af disse salgs- og leverings bestemmelser afgøres ved Sø- og Handelsretten i København under anvendelse af dansk ret.
12. AFTALEN
Parterne er enige om, at medmindre andet er skriftligt aftalt mellem dem, udgør disse salgs- og leveringsbetingelser parternes udelukkende aftale.
Med venlig hilsen
Microworld
[ Hent som PDF ]